Get Organized

Remote adgang

Via internettet kan du få adgang til Structure Neo og dermed arbejde f.eks. hjemmefra. Det kan ske på følgende måder:

- Direkte forbindelse via en FileMaker Pro klient
- Windows Terminal Server
- Citrix MetaFrame
- Apple Remote Desktop

Ønsker du at benytte Windows Terminal Server, Citrix eller Apple Remote Desktop, kontakt da venligst UNIT4 Agresso A/S på telefon 70 20 20 56 og hør nærmere.

Ønsker du at benytte direkte kommunikation via en FileMaker Pro klient, så følg da nedenstående vejledning. Det vil normalt være nødvendigt at konfigurere internet-routeren. Det er sjældent at routeren som standard er åben overfor trafk på port nr. 5003 (som er FileMaker Pro’s kommunikationsport). Ved hjælp af nedenstående oplysninger kan routeren konfigureres korrekt – enten af dig selv eller med hjælp fra din internetudbyder.

Konfigurering af portnummer
FileMaker Pro klienten og FileMaker Server bruger port nummer 5003 med både UDP og TCP protokollerne når der kommunikeres via TCP/IP. Port 5003 er et registreret portnummer fra IANA og vil ikke blive ændret. UDP protokollen bruges kun under den indledende kontakt med en vært/host for at få en oversigt over tilgængelige FileMaker Pro værter. Al øvrig FileMaker Pro TCP/IP kommunkation bruger TCP protokollen. Bemærk at den registrerede port 5003 kun anvendes af FileMaker Server, som modtager forbindelsen. Gæsterne eller FileMaker Pro klienterne bruger et dynamisk portnummer i sin respektive ende af forbindelsen, som det iøvrigt gælder for de flere internet applikationer.

Hvis FileMaker Pro TCP/IP trafik skal gennem en firewall, så skal firewall’en konfigureres til at tillade UDP og TCP trafik ind og ud af port 5003. For yderligere detaljer herom henvises til dokumentationen for den specifikke firewall.

Mapping
Internet-routeren skal også mappes til at lede FileMaker Pro TCP/IP trafikken videre korrekt. Routeren skal mappes således, at når der er indgående forespørgsel på port 5003 på et ydre IP-nr. (routerens ydere IP-nr.), så skal der mappes videre til FileMaker Pro serverens indre IP-nr.